' Brombærlikør | Bills Bar
Bills Bar

Brombærlikør

Giffard Créme de Mûre

I sommeren 2017 besøgte BTB Vin & Spiritus Huset Giffard der har til huse i byen Angers der er en by i det vestlige Frankrig og administrativ hovedby for departementet Maine-et-Loire. Giffard anses for at være en af verdens bedste leverandører af likører til f.eks. bartendere over hele verden. Det var fantastisk at opleve det utroligt dedikerede personale at se hvordan den perfekte likør bliver lavet fra bunden og efterfølgende se hvordan man laver en perfekt drink.

 

Hos BTB Vin & Spiritus har vi brugt rigtig mange år på at præsentere hvordan udvalgte likører fra Giffard kan indgå i produktion af alt fra drinks til desserter, det er næsten kun fantasien der sætter grænser.


Type: Likør

Land: Frankrig

Flaskestørrelse: 70 cl.

Alkoholprocent: 16%

Giffard Logo
225,00 kr.

Drink forslag

Kan blandes med en tør mousserende vin, f.eks. en Cava, og dansk vand til en super lækker velkomstdrink. Vi anbefaler 1/3 mousserende vin, 1/3 dansk vand og 1/3 brombær likør, og hvis den skal være helt perfekt kan man komme frosne vindruer i som isterninger, da velkomstdrinken ikke bliver fortyndet af mere vand når druerne langsomt tør op. Druerne tager lidt smag fra brombær likøren og er en ekstra bonus til gæsterne.


Historie

Det hele begyndte en varm sommer i året 1885.

Emile Giffard er på det tidspunkt farmaceut i Angers (Val de Loire). Eksperimenterende og nysgerrig begyndte han at undersøge de fordøjelsesmæssige og forfriskende fordele ved mynte. Resultatet blev en ren, klar og raffineret myntelikør, som han testede på Grand Hotels gæster. Det blev øjeblikkeligt en succes. Emile lavede sit apotek om til et destilleri og navngav sin likør Menthe Pastille, som en reference til mint pastillerne, som var meget populære på det tidspunkt. Fire generationer senere er Menthe Pastille stadig et familieforetagende, hvor kvalitet stadig er i højsædet. I dag er Giffard anerkendt som en af verdens bedste likør producenter med en bred portfolio af likører og er derfor selvfølgelig en del af BTB Vin & Spiritus' sortiment.