I løbet af året er det muligt at møde os på forskellige messer rundt omkring på Sjælland. Vi driver forretningen som en hobby, hvilket betyder at vi kan tillade os at være kræsne, og ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores varer. Derfor har vi kun varer som vi selv elsker og bruger ikke tid på metervarer.
Da vi alle laver noget andet til hverdag, vil vi ikke være bundet af en butik med åbningstider. Så vi nyder at komme ud og tale med vores kunder og give dem lækre smagsoplevelser på unikke kvalitetsvarer, som ikke sælges alle steder. Der kommer hele tiden nye spændende varer ind i sortimentet, som vi præsenterer på de forskellige messer.
Nedenfor kan du se hvor vi er på messer henne, vi glæder os til at se dig når vi kommer på messe i nærheden af dig!
Få en hyggelig, kreativ oplevelse sammen med hele familien. På KREA-messen kan du opleve 100+ udstillere. Her er alt indenfor kunsthåndværk, forhandlere af materialer, arbejdende stande, workshops og meget mere. Vi er der selvfølgelig med vores stand, og er med til at alle bliver en lille smule mere kreative når de har smagt vores gode spiritus.
Tag børnene med og slip dem løs på de gratis KREA-borde med alt i materialer. Så er der tid til at komme alene forbi BillsBar.dk standen og smage alt til kaffebordet.
KREA-messer er for hele familien. Så kom alle sammen til en hyggelig søndag.
BillsBar.dk har før været på andre kreative messer og det har været en stor succes hvor vi har mødt mange nye glade kunder. Mange af vores kreative kunder har slået to fluer med et smæk, og set på nye ideer til fritiden og samtidigt fået smagt på vores nye likører, rom og gin m.m.