' Besøg vores showroom | Bills Bar
Bills Bar

Besøg vores showroom

Vores showroom i Dalby er bygget op i forbindelse med vores hjem. Ideen har hele tiden været at lave butik og bar i ét, hvor vores kunder og medlemmer af vores vinklub kunne komme og se, smage og købe de unikke varer som vi har udvalgt. Vi har været i gang med at forme vores showroom over de sidste mange år, men i slutningen af 2018 begyndte det at gå rigtig stærkt og nu har vi virkelig fået den helt rigtige stemning, som vi har ledt efter.

 

Vores showroom hedder Bills Bar og er bygget op efter at alle der besøger Bills Bar skal få oplevelsen af at være gået direkte ind i en bar på Cuba, Thailand eller Venezuela. Borde og stole samt hylder er lavet mahognitræ fra fiskekuttere der er trukket på land efter mange år på havet omkring Filippinerne, Thailand, Cuba og Venezuela. Showroomet er så stort at vi også har mulighed for at lave diverse præsentationer og smagninger for op til 50 personer.  Vi er langt fra færdige med Bills Bar, og vil blive ved med at ligge sjæl, historie og miljø ind i dette unikke showroom.

 

Åbningstider:

I princippet er Bills Bar åben alle dage, hele året, både dag og aften inkl. helligdage. Bare husk at ringe på 40 17 93 60 og bekræft at der er nogen hjemme i showrummet inden i kører mod os, så undgår du at køre forgæves hvis vi f.eks. er ude med varer, er på messe eller til en smagning.