' Tamdhu | Bills Bar
Bills Bar
Logo B Hvid Baggrund

Tamdhu er et traditionsrigt skotsk destilleri, hvis historie går helt tilbage til 1897. Lige siden grundlæggerne åbnede dørene op, har Tamdhu’s vision været, at lave verdens bedste whisky.

Med brug af kvalitetskildevand fra egen kilde, traditionelle destilleringsmetoder og de bedste sherryfade der findes på markedet, har Tamdhu formået at producere en Speyside Single Malt Scotch Whisky af højeste kvalitet, der vil få et smil frem på enhver whisky-elsker.

 

Tilbage i 1897 gik en gruppe ligesindede entreprenører sammen for at skabe deres fælles ambition – verdens bedste whisky. De samlede, hvad der i dag svarer til 20 millioner pund, og begyndte at gøre deres vision til virkelighed.

Lige fra started havde alle, der var involveret med Tamdhu det samme mind-set – kun det bedste er godt nok. Én af 1800-tallets bedste arkitekter og ingeniører inden for destillerier, Charles C. Doig, blev hyret til at tegne og bygge selve destilleriet, på den bedste lokation ved flodbredden af River Spey. De valgte udelukkende at anvende de bedste og mest avancerede teknikker inden for whiskydestillering samt de bedste sherryfade fra Spanien. Scenen var sat.

I 1949 måtte Tamdhu udvide og modernisere sit destilleri for at følge med efterspørgslen samtidigt med at skåne de hårdtarbejdende medarbejdere på gulvet, som førhen klarede størstedelen af opgaverne med håndkraft. Der blev bl.a. erhvervet en Saladin-box, hvilket forbedrede maltningsprocessen, så medarbejderne ikke skulle malte med håndkraft. I 1970 blev der købt 4 nye destilleringsapparater, så produktionen kunne følge med efterspørgslen samtidigt med at den høje kvalitet af spiritussen kunne opretholdes.

2010 blev dog enden på en era… Eksterne forhold pressede destilleriet til at lukket dets døre og alt produktion afsluttede. Men to år efter så Ian Macleod Distillers potentiale i det skotske destilleri, og åbnede op for destilleriet igen for at bygge videre på det imponerende ‘Tamdhu Legacy’. De nye ejere ønskede, at alt skulle gøres på samme måde, som grundlæggerne havde for øje. De samme lange og traditionelle destilleringsprocesser og den samme passion for sherry-modning på fad af højeste kvalitet.

I dag, over 100 år siden destilleriet åbnede sine døre, er Tamdhu stolte af at anvende de samme metoder og fade som Tamdhu’s grundlæggere ønskede. Fokusset på topkvalitet og anvendelsen af sherryfade skaber en Speyside Single Malt Scotch Whisky, der er navnet Tamdhu værdigt.