'
Sig det med stjerner - En personlig gave, der huskes!
Skal etiketten have personlighedsbeskrivelse på? Skriv det i kommentaren når du bestiller, så sørger vi for det.
Type: Rødvin
Land: Italien
Flaskestørrelse: 75cl.
Alkoholprocent: 13,5 %
Drue: Primitivo og Negroamaro
Krebsen: Vandtegn: 22 juni – 22 juli
Krebsen er meget følsom, elsker sin familie og familiemæssige værdier, og kan godt lide traditioner og højtider. Krebsen sætter pris på nærhed og tryghed, og er typisk et hjemme-menneske.
Ideen til sig det med stjerner kom til os på en aftentur til vulkanen Teide på Tenerife i 2021. Som en del af turen skulle vi kigge på stjerner gennem nogle store stjernekikkerter, der var stillet op i et område med flyveforbud grundet områdets beliggenhed og observatorium. Det var en oplevelse der satte sig fast og hurtigt voksede ideen frem. Efter at have fundet den rigtige kunstner og fået tegnet de 12 stjernetegn - ud fra vores ønsker - blev ideen til virkelighed i febuar 2022.
Sig det med stjerner vil gøre det muligt at bestille en god flaske rød, hvid eller rosévin med stjernetegn på, som man kan give i fødselsdagsgave til familie og venner. Man kan også få vinen sendt direkte til modtageren i stedet for en buket blomster på mærkedage som mors eller fars dag. En skøn overraskelse som vil blive husket. For at gøre gaven endnu bedre følger der et A4 print af stjernetegnet som gavemodtager kan sætte i glas og ramme og gemme som et flot billede. Dermed huskes gaven også når flasken er tom.
Her på siden, har vi lavet en printvenlig udgave af stjernetegnet - med og uden tekst - samt en beskrivelse af vinen.
Denne rødvin fra Italien er lavet på Primitivo og Negroamaro druerne og har en flot mørkrød farve. Intens bouquet af modne mørke druer og en fint afstemt, krydret smag der gør at den øjeblikkeligt falder i de flestes smag. Fra første glas fornemmer man en fyldig og rund smag af modne druer, der hverken er sød eller tør, men ligger lige der hvor de fleste godt kan lide deres rødvin. Eftersmagen er også god fyldig og indeholder bløde tanniner.
Efter at druerne er blevet plukket, foregår fremstillingen af denne vin efter moderne principper for at opnå den optimale kvalitet. For at undgå en alt for tung vin gærer druer i ståltanke med daglig "Pump over" for at udtrække mest mulig farve og smag fra drueskallerne. Ståltankene er kølestyrede for at kunne styre processen 100% så man får det optimale ud af processen.
Vinen kan nydes alene uden nogen form for tilbehør, hvis man bare vil nyde et glas vin, men passer perfekt til næsten alle retter uanset sammensætning og her tænker vi også på et godt oste eller tapas bord. Serveres ved ca. 18 grader.
Det er altid en god ide at lufte vinen lidt når den er kommet i glasset, så start med kun at fylde bunden af glasset og smag, efterfulgt af at du slynger vinen rundt i 10 til 15 sek. og prøv så at smage igen, vinen er nu fyldigere blødere og rundere. Ønsker du yderligere fornøjelse af vinen så tag en tår og prøv forsigtigt at suge lidt luft ind i munden og mærk hvordan vinen åbner sig endnu mere.